Baltiske lande søger hjælp fra De Forenede Stater

Forud for mødet med triostatslederne for de baltiske stater med præsident Trump i Washington forklarede Dalia Grybauskaite, præsidenten for Litauen, på den nationale offentlige radio LRT, at de ville bede den amerikanske præsident intensivere beskyttelsen og tilstedeværelsen af ​​amerikanske styrker på deres jord. De baltiske lande frygter russiske handlinger under konfliktgrænsen, der gør det muligt at anvende artikel 5 i Atlanterhavsalliancen, især på grund af det meget store russiske mindretal, der bor i disse tre lande, og faktisk ret "dårligt behandlet" af de baltiske myndigheder, selv situationen er forbedret meget siden EU-interventionen. Det mest frygtede scenarie ville være en russisk intervention for at hjælpe disse mindretals oprør efter model af den ukrainske Donbass eller det georgiske Sydossetien.

På trods af den markante forhøjelse af budgettet for de baltiske hære, der alle respekterer NATO's 2% -regel, er de fortsat ude af stand til at implementere udstyr såsom en jagerflåde eller tunge kampvogne, der sandsynligvis vil mislykkes. stødende og derfor spiller en afskrækkende rolle. 

Som alle lande med lavt BNP er de baltiske lande ikke længere i stand til at udstyre sig med nyt og moderne udstyr, da priserne har nået så høje niveauer. Faktisk er næsten halvdelen af ​​EU-landene nu tvunget til at udstyre sig selv med et flertal af brugte fly eller pansrede køretøjer (Litauen, Letland, Estland, Bulgarien, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Kroatien, Slovenien, Portugal osv.) og flere lande står over for åbenlyse vanskeligheder med at forny deres udstyr, såsom Grækenland eller Spanien. Disse lande bliver således mere og mere afhængige af USA til deres forsvar, og de bliver modvilligt et betydeligt stemmepotentiale, der er på linje med USA i europæiske processer.

Den Europæiske Union har dog mulighed for at koncentrere en del af sin indsats for at håndtere dette problem på en enkel og effektiv måde. Ved at integrere afkastet af skatteinvesteringer på europæisk jord i omfanget af europæiske tjenester, kunne EU organisere et program for at udstyre europæiske lande, der opfylder disse kriterier (lavt BNP, dårligt udstyr/militært forhold), ved at tilbyde finansiering på 20 års udstyr, der er fremstillet i Europa på mere end 75 %, og matchet op til 35 % af landet (eller produktionslandene) på grundlag af afkast på investeringer knyttet til programmets gennemførelse og et matchende bidrag på 15 % af EU selv. Af egenkapitalformål vil lande, der ikke opfylder kriterierne, også nyde godt af reduktionen på 35 %, men kun fra et bidrag på 5 % fra EU.

Denne foranstaltning vil favorisere europæiske virksomheder, hvorimod det i dag er amerikanske virksomheder, der nyder mange succeser i Europa.

Ifølge denne model kunne et fly som f.eks. en ny Mirage 2000, moderniseret til niveauet for fly af tilsvarende kategori som Gripen eller F16, som derfor ville koste 35-40 millioner euro pr. enhed, tilbydes til disse lande for 2 millioner euro pr. år pr. enhed, inklusive vedligeholdelse. Til denne pris kunne lande som Letland have en eskadron på 15 fly og sikre deres eget luftforsvar.

En sådan model ville også gøre det muligt at fratrække 40 til 50 % af investeringerne i forsvarsmateriel fra offentlige gældskonti, hvilket giver alle europæiske lande mulighed for at øge deres budgetter til anskaffelse af forsvarsmateriel med op til 50 % da den er designet og fremstillet i Europa.