Under sin høring af Nationalforsamlingens Forsvarskommission præsenterede flådens stabschef, admiral Prazuck, den nationale flådes transformationsstrategi for at integrere droneteknologi på alle operationelle niveauer.
Så hvis Royale i dag kun har 5 dronesystemer, alle beregnet til test og eksperimenter, vil den i 2030 have 1200 systemer, lige fra undervandsdroner til MANDLE overvågningsdroner, ind gennem droner ombord, der skal udvide de operationelle muligheder af overfladeenheder, og for at præcisere, at Frankrig ifølge ham ikke behøver at erhverve nogle af disse systemer fra USA.
Disse droner er opdelt i 5 hovedfamilier:
- De langtidsholdbare luftrekognosceringsdroner, blandt hvilke flåden er interesseret i Safran Patroler, som allerede er valgt af hæren, men også EuroMale, hvis tomotorede konfiguration gør det til et ideelt værktøj til langsigtede flådemissioner, implementeres fra baser på land for at overvåge maritime områder, og lette belastningen på maritime patruljefly, som så kan specialisere sig mere i anti-ubådskrigsførelse.
- De luftdroner ombord, ligesom VRS 700 designet i fællesskab af Naval Group og Airbus Hélicoptères, bruges af overfladefartøjer og bærer detektions- og kommunikationsmidler for at udvide disse enheders områdekontrolkapacitet.
- De overfladedroner, som er autonome skibe, for hvilke den franske flåde synes at foretrække brugen til minekrig, med Thales SLAMF-systemet udviklet som en del af det fransk-britiske MMCM-program.
- De undervandsdroner, som vil blive brugt både i minekrigsmissioner og af de nye franske atomubåde, med henblik på rekognoscering, observation og eventuelt neutralisering af mål.
- De taktiske droner, der allerede er i tjeneste i visse enheder, bruges til rekognosceringsmissioner af marineriffelmænd og marinekommandoer.
I modsætning til den amerikanske flåde ser den franske flåde ikke ud til at udvikle i øjeblikket overfladekampdroner, som f.eks. USA, med MUSV- eller LUSV-programmerne, det er heller ikke ved at udvikle imponerende undervandsdroner, som f.eks den amerikanske XLUUV, eller den russiske Poseidon drone-torpedo. Ligeledes studeres der i øjeblikket intet indbygget kampdroneprogram uden for SCAF-programmet, i modsætning til USA eller porcelæn.
Frankrig er, ligesom flertallet af europæiske flåder, bagud med hensyn til flådestyrkers brug af militære droner. Ud over den amerikanske flåde er flere flåder allerede begyndt massivt at bruge disse værktøjer i flere år, som f.eks. den kinesiske flåde, Russisk, japansk og sydkoreansk.
