For et par måneder siden meddelte Moskva, uden yderligere forklaring, detRusland ville ikke levere våbensystemer til Pakistan andet end sikkerheds- og antiterrorsystemer, som effektivt fordømte den vigtige ordre på T90 kampvogne at Islamabad ønskede at passere. Konteksten bliver tydeligere i dag, sidenIndiske myndigheder har officielt truet Tyrkiet med sanktioner hvis sidstnævnte skulle levere de 4 Ada-korvetter bestilt af Pakistan. Den vigtigste sanktion ville være umuligheden for tyrkiske forsvarsvirksomheder at deltage i konkurrencer og udbud af den indiske hær, som ville fordømme konstruktion af 5 søforsyningsfartøjer på 45.000 tons af Fleet Solid Support-programmet, tildelt de statslige skibsværfter HSL i samarbejde med de tyrkiske skibsværfter Anadolu, for næsten 2 mia.
New Delhis holdning er faktisk ikke en overraskelse, især da spændingerne med Pakistan fortsætter med at vokse, især omkring Kashmir. De indiske myndigheder, der er klar over den vægt, dets importmarkeder repræsenterer på den internationale forsvarsscene, kræver nu, at tilbudsgivere som stat og ikke som virksomhed træffer et klart valg til fordel for Indien og derfor udelukker Pakistan.
Bemærk, at ud over 4 Ada-korvetteprogrammet er tyrkiske forsvarsvirksomheder også engageret i levering af 30 T-129 kamphelikoptere, licenseret tilpasning af A-129 Mangusta, samt i moderniseringen af den pakistanske flådes Agosta-ubåde. Samlet overstiger det økonomiske volumen, som Pakistan i dag repræsenterer for den tyrkiske forsvarsindustri, stort set den tekniske partnerkontrakt på det indiske tankskibstankningsprogram. Derudover udviklede Ankara et tæt samarbejde med Islamabad, der fungerede som en vestlig proxy for vedligeholdelse af talrige udstyr erhvervet fra europæiske lande og USA, før forholdet forværredes efter interventionen i Afghanistan.
Derfor, selvom det er sikkert, at Tyrkiet vil forsøge at redde sin indiske kontrakt, er det usandsynligt, at det vil vælge New Delhi i dag i lyset af til det stærke partnerskab, der etableres med Pakistan, og som åbner betydelige muligheder for fremtidige udviklinger, såsom Milgem-fregatterne og destroyerne, eller TFX-jageren, hvor det indiske marked er mættet med vestlige og russiske tilbud.
Denne holdning udtrykt med hensyn til Pakistan vil ikke gå uden at bekymre de russiske myndigheder, som, hvis valget med hensyn til Ankara var trivielt, kunne stå over for en vanskelig voldgift, hvis New Delhi skulle kræve det samme med Beijing. Moskva kan så skulle vælge mellem sin vigtigste kunde, som gør det muligt for sin forsvarsindustri at opretholde sig selv, og sin mellemfristede strategiske partner...
