Athens og Paris' underskrivelse den 10. oktober af en hensigtserklæring bærer købet af to bygninger fra Fregate Defence and Intervention (FDI) programmet åbner bilateralt arbejde mellem de to lande for at bringe den nationale flådeversion af FDI tættere på den græske flådes behov (Ελληνικό Πολεμικό Ναυτικό). Presset af både tid og budget vil det resultat, der vil blive opnået af den hellenske flåde, blive vedtaget af den nationale flåde og derfor afværge de iboende svagheder ved den nationale version.
Brevet sendt Den 5 2019 juin og underskrevet den 10. oktober 2019 af den græske minister for nationalt forsvar Nikos Panagiotopoulos og ministeren for de væbnede styrker Florence Parly foreslår et resultat af de fransk-græske diskussioner, der er gennemført siden 2013 i rammerne for "2 + 2 planen" (fire fregatter bygget i Frankrig (2) og Grækenland (2). Athen fastholder stadig ønsket om at erhverve fire fregatter fra FDI-programmet og skal vælge mellem en lokal konstruktion af to fregatter eller at få dem alle bygget i Lorient.
Hensigtserklæringen underskrevet den 10. oktober 2019 er ikke bindende. På den anden side giver det Paris mulighed for at søge en finansieringsløsning, som Frankrig vil garantere, i form af en eksportkredit. DGA opfordrer også den græske side til at underskrive denne aftale inden den 31. januar 2020 ifølge flere græske aviser for at indgå leveringskontrakterne og give Athen mulighed for at etablere den anden FDI i Grækenland.
Det græske geostrategiske behov er at bringe dette ønskede program ud i livet i 2005 for at kunne påbegynde fornyelsen af overfladeflåden. Udfordringen er at reagere på 16 nye eller moderniserede fregatter skal ejes af Tyrkiet i begyndelsen af 2030'erne, mens de græske fregatter stort set er ude af alder: 22,75 år for Hydra-klassen (4) og 38,3 år for Elli (9).
Den græske nødsituation, gentagne gange mindet om i Paris, afspejles i industrielle spørgsmål af en regering-til-regering-aftale, hvor Grækenland vedtager den nationale flådeversion (FDI) og ikke den kommercielle version (Belh@rra fregatt). Dette valg sparer tid og penge, fordi de undersøgelser, der er nødvendige for at imødekomme den græske flådes militære behov, er begrænset til tilpasninger af en eksisterende version.
Græske militærbehov har været kendt siden 2005:
Den første er at erhverve og drive luftforsvarsfregatter. Grækenland ønskede at skaffe Kidd-klasse destroyere for at få SM-2 MR antiluftskytsmissiler (Medium rækkevidde (~ 90 km), operation afvist af Washington i navnet på regional stabilitet. Afslag ophævet når Paris kunne tilbyde sin Aquitaine-klasse FREMM modificeret med ASTER 30 luftværnsmissiler (~ 120 km). Planen om at købe Adelaide-klasse fregatter (4) nedlagt af Royal Australian Navy skyldes ikke så meget bygningerne som muligheden for at opbygge et lager af SM-2 MR antiluftskytsmissiler til gavn for den fremtidige anskaffelse af nye bygninger. Paris kan ikke tilbyde mindre end Washington med IDF, og den græske flåde er meget opmærksom på de kapaciteter, der tilbydes på dette område.
Det andet behov er den græske anmodning om at kunne få forsyningen af Naval Cruise Missile (MdCN) udviklet af Frankrig til fordel for den franske flåde. Bestilt i 150 enheder vil de udstyre seks FREMM'er (FRÉgates Multi-Missions) med en hastighed på 100 MdCN og seks Suffren-klasse atomangrebsubåde (50 MdCN) i den nuværende tilstand af de trufne beslutninger. Men der siges intet om, hvordan Paris kunne overføre missiler til Athen, hvis deklarerede rækkevidde (~ 1000 km) let overstiger grænsen på 300 km, som er fastsat i traktaten Missilteknologi eksportkontrolregime (MTCR).
For at komme hurtigt frem har de franske og græske partier en interesse i at bringe græske militærbehov så tæt som muligt på den nationale flådeversion. Jo mindre forskel der er i valget af systemer, desto bedre kan de to græske udenlandske direkte investeringer injiceres med et minimum af undersøgelser og yderligere arbejde i produktionskæden af direkte udenlandske investeringer. Derfor presset fra DGA om at afgive leveringsordrer inden 31. januar 2020.
Dette er grunden til, at udviklingen af den nationale flåde for at integrere en del af de græske militærbehov ville tillade fremkomsten af versioner af den nationale flåde og den hellenske flåde, der er identiske i mange valg.
Den franske flådeversion af FDI inkluderer reserver, der muliggør integration af et par SYLVER (VERTical Launching System) A50 (ASTER 15 og 30) eller A70 (MdCN) løfteraketter på fordækket. Muligheden for at installere to SYLVER A70 (dvs. 2 SYLVER A50 + 2 SYLVER A70) er et af den franske flådes ønsker, men er ikke finansieret og vil forblive som en sikkerhedsforanstaltning. Den græske flåde vil gerne have en lidt anderledes konfiguration, det vil sige tre SYLVER A50'ere (24 ASTER 15 og 30 antiluftskytsmissiler) og en SYLVER A70 (8 MdCN). Opfyldelsen af det græske behov og det franske ønske ville gøre det muligt at nå den kritiske masse til at finansiere de resterende undersøgelser vedrørende integration af løfteraketerne og opnåelse af skalaeffekter på en serie på syv til ni fregatter. Derfor interessen i at nå frem til en konklusion inden 31. januar med henblik på at afgive langsigtede ordrer på de pågældende industrianlæg.
Selvforsvar ville ikke blive løst ved at øge SYLVER alene. Den græske flåde vil sandsynligvis anmode om ultra-kortrækkende forsvarsvåbensystemer Close-in våbensystem (CIWS). Siden 1980'erne har den franske flåde foretrukket stealth af fregatskrog med La Fayette-programmet for at optimere den kombinerede brug af elektronisk krigsførelse og modforanstaltninger i tilfælde af svigt af luftværnsmissiler.
Men undersøgelsen af en IDF-konfiguration med en 57 mm pistol og to 40 mm RAPID SeaFire kanoner og så det faktum at overveje at udstyre Force Supply Buildings (BRF) med den samme 40 mm RAPID SeaFire kanon tyder på en doktrinær udvikling. At overføre det til FDI-programmet ville reagere på en sandsynlig græsk anmodning, men ville kollidere med den konfiguration, der allerede er fastsat for den franske flåde, hvor hangarens tag allerede er godt besat af kommunikationssystemer, uden reelt forbehold for et CIWS. Desuden ville integrationen af sådant udstyr øge budgettet, hvis mulige franske ordrer (Patrouilleurs Océaniques (10), BRF (4) ikke var nok til at begrænse stigningen i en allerede meget begrænset ramme. Athen kunne have en interesse i at få sin flåde til at give op.
Hvilket rejser spørgsmålet om den elektroniske krigsførelse og affyringsramper. Det blev oplyst i oktober 2018, som optakt til EuroNaval-udstillingen, at den franske flådes fem FDI'er ville blive leveret i to faser, den første vedrørende de to første fregatter, den næste inklusive de sidste tre. Og det ville være dem i fase 2, som ville have været udstyret med et par jammere såvel som elektroniske modforanstaltninger.
Denne del af filen er kaotisk, fordi det stadig ikke virker sikkert, at IDF fase 2 og fase 1 under tekniske nedlukninger vil være udstyret med en elektronisk krigsførelse og affyringsramper. Økonomi ville ikke være de eneste involverede, da det ville blive overvejet ikke længere at anskaffe fra den nuværende generation for at skabe råderum for den næste generation, som kunne stole på aktive lokker. Uden at det er indlysende, at jammere forbliver bydende nødvendigt med et sådant valg.
De tekniske diskussioner, der åbner for at tilfredsstille den hellenske flådes militære behov og versionen af den nationale flåde, rummer potentialet til at sætte spørgsmålstegn ved artikulationen af den tekniske definition af IDF i fase 1 og 2. Det er muligt, at DGA integrere noget af det udstyr, som den hellenske flåde har anmodet om for at samle de to franske og græske versioner af FDI med det formål ikke at forsinke græske leverancer, men også at optimere det industrielle værktøj og udgifterne til at minimere de nødvendige undersøgelser. De forskellige muligheder undersøges i øjeblikket.
Thibault LAMIDEL & Yannick SMALDORE
