Vesterlændinge har ofte den irriterende vane at pudse deres egne taktiske og strategiske synspunkter på hære og udstyr i andre lande. Sådan har mange militæreksperter og kommentatorer evalueret S-400-systemets ydeevne ikke i sammenhæng med integreret flerlagsforsvar mod luftfartøjet, som det blev designet til, men isoleret, hvilket skabte analytiske bias, der væsentligt ændrer gyldigheden af de fremsatte konklusioner. Det samme gælder for et antal udstyr i produktion i Rusland eller Kina inden for pansrede køretøjer, fly, skibe og undervandsfartøjer samt strategiske kapaciteter.
Det er denne noget narcissistiske tilgang, der er oprindelsen til den nuværende strategiske vending, med på den ene side Kina, der har positioneret sig på en bane for at spille på lige fod med De Forenede Stater i 2035 og Rusland som om få år igen er blevet en central aktør inden for global geopolitik takket være nogle få programmer, der alene har forstyrret magtbalancen i Europa og Mellemøsten, i begge tilfælde uden at vesterlændinge kan forudse situationen før det vises i dagslys.
Resten af denne artikel er kun til abonnenter - fra €1 den første måned
Artikler med fuld adgang er tilgængelige i " Gratis varer“. Abonnenter har adgang til de fulde analyser, nyheder og synteseartikler. Artikler i arkiverne (mere end 2 år gamle) er forbeholdt Premium-abonnenter.
Alle abonnementer er uforpligtende.
