Forhandlingerne, som i denne uge afholdes i Genève mellem repræsentanterne for Den Russiske Føderation og repræsentanterne for den vestlige lejr, herunder USA og NATO, har siden i går aftes oplevet en alvorlig hærdning efter afvisningen, alt i alt forudsigelig, af Vesterlændinge af kravene i form af et ultimatum stillet på bordet af Kreml. Siden da er situationen blevet ved med at forværres; og udtalelserne, der i høj grad kommer fra russisk side, rejser frygt for en meget alvorlig hærdning af forholdet mellem de to lejre, som endda kan føre til en væbnet konflikt, i Ukraine eller endda udenfor.
Lad os minde om, at Rusland kræver flere store indrømmelser fra NATO for at håbe på en normalisering af de bilaterale forbindelser, herunder standsning af NATO's udvidelse mod øst, herunder med hensyn til medlemslande af EU som Sverige og Finland, det vestlige forpligtelse til ikke at støtte Kiev militært, tilbagetrækning af amerikanske tropper fra lande, der tilhører det tidligere Sovjetunionen og tidligere medlemmer af Warszawapagten, og ophør af fælles øvelser i disse lande. Moskva kræver med andre ord af Vesten, at NATOs princip om fælles beskyttelse fratages sit indhold med hensyn til de lande, som tidligere tilhørte dets indflydelsessfære. Som sådan afslører de ord, den russiske delegation har valgt, for russisk tankegang i dag, da disse lande, tidligere allierede af Rusland, ifølge dem befandt sig "forældreløse" efter Sovjetunionens sammenbrud og blev taget til fange af Vesten for at styrke sine positioner. Moskva betragter på intet tidspunkt sit eget ansvar i polakkernes, balternes og ungarernes ønske om at tilslutte sig EU og især NATO for at beskytte sig mod russisk militærmagt, og ser kun ud til at opfatte international geopolitik som en konfrontation af indflydelsessfærer.
Det virker naturligvis utænkeligt for de vestlige lejre at acceptere sådanne forhold. Det er klart, at de amerikanske og europæiske forhandlere håbede, at de russiske krav under disse møder kunne erstattes af andre forslag, som f.eks. garantien for ikke at placere amerikanske atomvåben på disse landes jord eller reduktion af større øvelser nær de russiske eller hviderussiske grænser, da det i dag ser ud til, at Moskva og Minsk gør fælles sag på alle måder. Målet var naturligvis at formilde de russiske forhandlere ved at foreslå udveje, og samtidig efterlade spøgelsen af meget strenge sanktioner mod Rusland og mod de russiske ledere, herunder Vladimir Putin, hvis Moskva skulle fortsætte.
Der er 75 % af denne artikel tilbage at læse. Abonner for at få adgang til den!
De Klassiske abonnementer give adgang til
artikler i deres fulde versionOg uden reklame,
fra €1,99. Abonnementer Premium også give adgang til arkiv (artikler mere end to år gamle)
Julekampagne : 15% rabat på Premium- og Classic-abonnementer årlig med koden MetaXmas2024, kun fra 11/12 til 27/12.
Kommentarer er lukket.