USA frygter bagatelliseringen af ​​russisk og kinesisk "afpresning for at afskrække"

Mens spændingerne fortsætter med at vokse, ser brugen af ​​afpresning til afskrækkelse ud til at være blevet en praksis, der i stigende grad anvendes af russiske, men også nordkoreanske og endda kinesiske ledere, mens vesterlændinge mangler svar på dette område.

Knap få dage efter starten af ​​militære operationer i Ukraine beordrede Vladimir Putin på en meget omtalt måde sin stabschef og sin forsvarsminister til at sætte russiske strategiske styrker i høj beredskab, som svar på den første runde af sanktioner, der kommer fra USA og Europa mod Rusland som reaktion på denne aggression.

Siden da har Moskva gentagne gange gentaget sine strategiske trusler i et forsøg på at forhindre Vesten i at blande sig i den igangværende konflikt og for at yde voksende støtte til ukrainerne.

Hvis dette ikke forhindrede USA, Storbritannien og mange europæiske lande i at levere stadigt tungere våben, efterhånden som den ukrainske modstand voksede i styrke, overbeviste denne holdning ikke desto mindre Vesten til at opgive at levere bestemt avanceret udstyr såsom kampfly, antiluftskytssystemer eller langtrækkende artilleri, samt gribe militært ind i konflikten, for eksempel ved at indføre en flyveforbudszone over landet.

For admiral Charles Richard, chef for den amerikanske strategiske kommando, det må nu forventes, at denne form for afpresning til afskrækkelse vil mangedobles i magtbalancen mellem Vesten og Rusland, men også over for Kina.

På trods af traktater, der forbyder atomvåben med kort- og mellemdistancevåben i Europa, har Moskva faktisk udstyret sig selv med adskillige systemer med dobbelt kapacitet, der er i stand til at bære både konventionel og nuklear nyttelast, som sandsynligvis vil blive brugt til denne type afpresning.

Dette er især tilfældet 9M273 Iskander-M kortdistance ballistisk missil i stand til at bære en 50 kiloton atomladning 500 km i en semi-ballistisk bane designet til at modarbejde vestlige antimissilforsvar, såsom 3M-54/14 Kalibr krydsermissilet med en rækkevidde på 1500 km ombord på korvetter, russiske fregatter og ubåde (præcis for at imødegå INF-traktaten, som kun vedrørte landmissiler), eller endda krydsermissilet 9M729 Iskander-K, som førte til, at USA trak sig ud af INF-traktaten.

Tilsvarende er de nye russiske hypersoniske missiler også dual-capable, som Kinzhal med en rækkevidde på 2000 km i stand til at bære en nuklear nyttelast på 100 til 500 kiloton, og antiskibsmissilet 3M22 Tzirkon i stand til at bære en nuklear ladning anslået til 200 kt.

På kinesisk side gælder det samme med missiler som DF-21 med en rækkevidde på 1500 km og i stand til at bære op til 6 autonome atomsprænghoveder fra 200 til 500 kt, DF-26 med en rækkevidde på 4500 km, og DF-17 med en anslået rækkevidde på over 2000 km og bærer en nuklear ladning i et hypersonisk svævefly.

For nylig afslørede Beijing eksistensen af ​​flåde og luftbårne ballistiske missiler kraft og egenskaber, der kan sammenlignes med DF-21'erens. Derudover har de kinesiske strategiske styrker påtaget sig opførelsen afmindst 360 hærdede siloer for at rumme dens nye flåde af interkontinentale ballistiske missiler fast brændsel i de kommende år, hvorimod Beijing i to år har set antallet af tilgængelige atomsprænghoveder fordoblet, til de amerikanske efterretningstjenesters forbløffelse, som anslog, at det ville tage omkring ti år for Kina at opnå det.

Resten af ​​denne artikel er kun til abonnenter

De Klassiske abonnementer give adgang til
alle artikler uden reklame, fra €1,99.

Nyhedsbrev abonnement