Efter Su-35'erne ville Iran være interesseret i russiske kampskibe
Rapporter om en udvidet forsvarsaftale mellem Teheran og Moskva er konstant dukket op i de seneste dage, især vedrørende erhvervelsen af ikke mindre end 20.000 iransk-designede droner og ballistiske missiler af Rusland for at styrke angrebskapaciteten mod Ukraine og dets infrastruktur. Samtidig ville Teheran fra sin nu partner og allierede have fået aftaler om anskaffelse af meget avanceret militærudstyr, ligesom de 24 Su-35'ere, der oprindeligt blev bygget til Egypten, men aldrig blev leveret. Den voksende isolation af de to lande på verdensscenen er i sandhed en særlig gunstig ramme for en tilnærmelse mellem disse to regionale magter, som begge også er underlagt strenge vestlige og internationale sanktioner.
Dette samarbejde kunne gå langt ud over anskaffelsen af en eskadron af moderne Su-35 jagerfly. Træde i kræft, ifølge flere samstemmende israelske kilder citeret af Breaking Defense-webstedet, ser det ud til, at Teheran har henvendt sig til Moskva for at anskaffe nye kampskibe, da russisk skibsbygning har gjort enorme kvalitative og produktive fremskridt i de senere år. Ifølge det amerikanske websted ville det være et spørgsmål for Iran om at bestille militærskibe af uafklarede modeller, som ville blive bygget direkte af russiske skibsværfter, og ikke gennem en overførsel af teknologier, skibe, der på den anden side ville transportere iranske missiler og droner, i hvert fald for de områder, hvor det iranske tilbud er effektivt.
Den potentielle levering af russiske militærfartøjer til Iran, hvad enten det er til den iranske flåde eller revolutionsgardens flådestyrker, kan i væsentlig grad ændre den magtbalance, der bestemmer status quo i Den Persiske Golf og Golfen fra Oman. I dag opretter den iranske flåde kun 7 lette fregatter og 3 korvetter, samt 3 kilo-type ubåde, der generelt anses for ude af stand til at udføre militære operationer. De fleste af dets flådeoffensive kapaciteter er baseret på en flåde af lette missilaffyrere og hurtige patruljebåde, der er i stand til at bruge luft- og flådedroner, men blottet for offshore-kapaciteter, samt talrige kystforsvarsbatterier udstyret med missiler. Kowsar, Nasr-1, Noor eller andre, der dækker et bredt bånd op til 150 km fra kysten.
Der er 75 % af denne artikel tilbage at læse. Abonner for at få adgang til den!
De Klassiske abonnementer give adgang til
artikler i deres fulde versionOg uden reklame,
fra €1,99. Abonnementer Premium også give adgang til arkiv (artikler mere end to år gamle)
Julekampagne : 15% rabat på Premium- og Classic-abonnementer årlig med koden MetaXmas2024, kun fra 11/12 til 27/12.
Droits d'auteur : Reproduktion, selv delvis, af denne artikel er forbudt, bortset fra titlen og de dele af artiklen, der er skrevet i kursiv, undtagen inden for rammerne af aftaler om ophavsretsbeskyttelse, der er betroet til CFC, og medmindre det udtrykkeligt er aftalt af Meta-defense.fr. Meta-defense.fr forbeholder sig retten til at bruge alle til rådighed stående muligheder for at gøre sine rettigheder gældende.
Kommentarer er lukket.
[…] 16. december 2022 […]
[…] […]