Kina har bekræftet installationen af YJ-21 missilet, et flådehypersonisk antiskibsmissil afledt af DF-21D, ombord på den kinesiske flådes Type 055 tunge destroyere.
Når det kommer til hypersoniske missiler, synes mainstream-medierne kun at overveje de fremskridt, Rusland har gjort, uanset om det er Avangard hypersoniske svævefly, Kinzhal luftbårne missil eller endda 3M22 Tzirkon anti-skib missil som ramte overskrifterne for et par uger siden, da fregatten admiral Gorshkov foretog en indsættelse i Det Indiske Ocean forbi ikke langt fra den europæiske kyst.
Rusland er dog ikke det eneste, der har opnået betydelige succeser på dette område. Nordkorea har udført flere tests i de seneste måneder af et ballistisk missil udstyret med et hypersonisk svævefly, mens Kina indrømmede tjeneste 3 år siden overflade-til-jord missilet af samme type DF-17, sammenlignelig eller endda overlegen i ydeevne til den russiske Kinzhal.
Det samme gælder for YJ-21 hypersonisk antiskibsmissil og dets luftnedkastede version CJ-21, testet for næsten et år siden ombord på en Type 55 tung destroyer samt under vingerne på et bombefly tung H-6N.
Eksistensen af disse to missiler, der stammer fra det ballistiske missil DF-21D og toppet med et hypersonisk antiskibssvævefly, er ikke nyt. De blev faktisk observeret i april 2022, og deres formodede præstationer, såvel som de taktiske og strategiske implikationer af deres indtræden i det Indo-Pacific teater, blev derefter analyseret i en artikel med titlen " Kinas nye YJ-21 og CJ-21 hypersoniske antiskibsmissiler er en game changer i Stillehavet".
Intet har ændret sig fundamentalt siden denne analyse, bortset fra to ting: På den ene side har den amerikanske flåde, men også de japanske, australske og sydkoreanske flåder, er forpligtet til hurtigt at implementere det nye RIM-174 SM-6 missil ombord på deres destroyere, det eneste vestlige flådemissil med måske Aster 30, som effektivt er i stand til at opsnappe denne trussel. På den anden side, People's Liberation Army har netop offentligt meddelt, at de har dette missil, bryder omertaen om ham, der havde varet i mange måneder.
Indtil nu har antiluftfartøjet og det antiballistiske forsvar af store amerikanske og allierede destroyere udstyret med AEGIS-systemet været afhængige af SM-2 missilet til at opsnappe kampfly samt krydsermissiler, hvad enten det er antiskib eller ej, og evt. terminale ballistiske missiler, såvel som på det SM-3 exoatmosfæriske missil designet til at opsnappe ballistiske mål under transitflyvning takket være en kinetisk impactor, der er i stand til at ramme mål op til over 150 km højde.
Disse to missiler efterlod imidlertid en sårbarhedszone, placeret mellem SM-25'erens 2 km maksimale højde og minimumshøjden på 60 km for at gå i indgreb med SM-3'erens kinetiske impactor. Derudover gør manøvredygtigheden og hastigheden af hypersoniske svævefly, såsom dem, der er monteret på YJ/CJ-21 eller 3M22 Tzirkon missilerne, deres aflytning meget vanskelig med SM-2, selv i dens mest avancerede version.
Der er 75 % af denne artikel tilbage at læse. Abonner for at få adgang til den!
De Klassiske abonnementer give adgang til
artikler i deres fulde versionOg uden reklame,
fra €1,99. Abonnementer Premium også give adgang til arkiv (artikler mere end to år gamle)
Julekampagne : 15% rabat på Premium- og Classic-abonnementer årlig med koden MetaXmas2024, kun fra 11/12 til 27/12.
[…] Kina har bekræftet installationen af YJ-21 missilet, et flådehypersonisk antiskibsmissil afledt af DF-21D, ombord på den kinesiske flådes Type 055 tunge destroyere. […]
[…] Meta Defense – udgivet 11. juni 2023 https://meta-defense.fr/2023/06/11/la-chine-annonce-que-le-missile-antinavire-hypersonique-yj-21-est… [...]
[…] lang. Det vil stadig tage mere end 10 år for en anden klasse af tunge destroyere, den kinesiske Type 055 på 12.000 tons, 180 meter og 112 VLS, at komme i drift. Siden da har flere flåde, herunder den amerikanske flåde med programmet […]
[…] Det vil stadig tage mere end 10 år for en anden klasse af tunge destroyere, den kinesiske Type 055 på 12.000 tons, 180 meter og 112 VLS, at komme i drift. Siden da har flere flåde, inklusive den amerikanske flåde med DDG(x)-programmet, […]
[…] […]