Donald Trump vil kræve en forsvarsindsats på 3 % BNP fra europæerne, hvis han bliver valgt
For Donald Trump har de europæiske landes forsvarsindsats i mange år været et af hans foretrukne kampagnetemaer. Han smigrer sine vælgeres ego og fordømmer det for lave niveau af forsvarsinvesteringer i Europa, hvilket tvinger USA til at beskytte disse lande og amerikanske skatteydere til at betale for tyskernes, belgiernes og rumænernes sikkerhed.
Den republikanske kandidat til præsidentkampagnen i 2024 havde allerede truet europæere til at stoppe med at beskytte dem, hvis de ikke "betalte, hvad de skyldte USA". Han vendte tilbage til dette tema under sin tale for National Guard Association.
Til lejligheden lovede han at kræve, intet mindre, at europæerne bruger mindst 3 % af deres BNP inden for rammerne af NATO. Det er derfor nyttigt at vende tilbage til den Atlantiske Alliances funktion og til den magt, som USA faktisk har over for medlemslandene, for at forstå omfanget af disse trusler, som er meget mere reelle, end det gør. t ser sådan ud ved første øjekast.
resumé
Europæisk underinvestering i NATO: et tilbagevendende tema for Donald Trump siden 2016
Temaet om kroniske underinvesteringer fra europæiske NATO-medlemslande er et tilbagevendende emne for Donald Trump. Allerede under kampagnen til præsidentvalget i 2016 havde han ført adskillige anklager mod europæiske hovedstæder, anklaget for at basere deres sikkerhed på amerikansk beskyttelse, uden nogensinde at betale dem til gengæld.
I løbet af sit præsidentmandat havde han ved flere lejligheder været særlig heftig over for sine europæiske kolleger og fremkaldt især tavs vrede fra den tyske kansler, Angela Merkel.
Det var efter denne episode, at hun sammen med den nyvalgte Emmanuel Macron blev involveret i flere store fransk-tyske forsvarsprogrammer, såsom FCAS, MGCS eller CIFS, mens hun støttede fremkomsten af et Forsvarseuropa og endda en europæisk hær.
Som det ofte er tilfældet med Donald Trump, varede disse angreb kun i kort tid. Og da de tysk-amerikanske relationer var faldet til ro, fra 2018, tog A. Merkel afstand fra de standpunkter, der blev udtrykt kort før det, hvilket førte til opgivelsen af flere af de programmer, der blev lanceret kort før, såsom MAWS og Tiger 3, nogle gange til fordel for af amerikansk udstyr.
Men hvis kun 2020 europæiske lande i 5 faktisk havde nået eller overskredet en forsvarsindsats, der repræsenterer 2 % af BNP, pålagt på NATO-topmødet i London i 2014, er situationen meget anderledes i dag. I 2023 nåede eller overskred 10 europæiske lande denne tærskel, mens de vil være, ifølge NATO, 23 i 2024.
Med undtagelse af visse lande, såsom Belgien, Spanien eller Italien, som ikke har udarbejdet en budgetplan for at overholde dette mål for 2025, er den europæiske forsvarsindsats i gennemsnit steget med mere med 40 % siden 2017, med den europæiske gennemsnittet på 2,15 % af BNP for 2024.
Europa vil ikke længere være i en situation med militær svaghed i 2030
Ud over denne bemærkelsesværdige fremgang siden 2017 har mange lande indledt en bane, der sigter mod yderligere at øge deres forsvarsindsats inden 2030, for derefter i Europa at nå en gennemsnitlig forsvarsindsats på 2,4 % af BNP.
Derved vil Europa, eller rettere de europæiske lande, der er medlemmer af NATO, have et årligt forsvarsbudget på mellem 550 og 600 milliarder dollars, eller 65 % af USA’s budget, til en forskel på kun 0,45 % af BNP, hvis USA's forsvarsindsats forblev på 2,9 % BNP som i dag.
Derudover ville det være fire gange større end det russiske forsvarsbudget, nok til at kompensere for kløften i investeringseffektivitet mellem de to blokke. Med andre ord, på den simple bane, der i øjeblikket følges, vil det i 2030 være lykkedes europæerne at neutralisere den russiske konventionelle militære trussel, der ikke længere kun er afhængige af USA for at afskrække, og visse efterretningskapaciteter, kommando og kommunikation.
Det vil naturligvis tage flere år, før øgede investeringer i Europa kan ændre magtbalancen markant. Denne bane er dog stort set tilstrækkelig til, om nødvendigt, at tillade amerikanske styrker at reducere deres fodaftryk på europæisk jord markant i de kommende år.
Hvis han vender tilbage til Det Hvide Hus, lover Donald Trump at pålægge europæerne en forsvarsindsats på 3 % BNP
Logisk set burde Donald Trump derfor have al mulig grund til at være tilfreds med denne europæiske bane, især da også Australien, Sydkorea og Japan på samme tid har øget deres ressourcer på dette område.
Dog i anledning af hans indgriben før Landsgardeforeningen, under hans årlige konference, som blev afholdt i år i Detroit, angreb den tidligere præsident og den republikanske kandidat ved præsidentvalget i november 2024 igen kraftigt europæerne og deres forsvarsindsats.
Der er 75 % af denne artikel tilbage at læse. Abonner for at få adgang til den!
De Klassiske abonnementer give adgang til
artikler i deres fulde versionOg uden reklame,
fra €1,99. Abonnementer Premium også give adgang til arkiv (artikler mere end to år gamle)
Droits d'auteur : Reproduktion, selv delvis, af denne artikel er forbudt, bortset fra titlen og de dele af artiklen, der er skrevet i kursiv, undtagen inden for rammerne af aftaler om ophavsretsbeskyttelse, der er betroet til CFC, og medmindre det udtrykkeligt er aftalt af Meta-defense.fr. Meta-defense.fr forbeholder sig retten til at bruge alle til rådighed stående muligheder for at gøre sine rettigheder gældende.
