Gennemførelsen af den franske militærprogrammeringslov 2019-2025 til dato har efter alle observatørers opfattelse været eksemplarisk. Den respekterede omhyggeligt de planlagte budgetforhøjelser, hvilket var den første, siden øvelsen blev oprettet. Og faktisk, mens hærens budget i 2017 kun var på 32,7 milliarder euro, efter femten års kritisk underinvestering, efter at have bragt de franske hære på randen af en implosion. Faktisk har de yderligere tildelte kreditter gjort det muligt at bringe de væbnede styrkers budget til 43,9 milliarder euro i 2023, en stigning på 11,2 milliarder euro og 34 % i forhold til 2017-budgettet. Og...
Læs artiklenKategori: Naval Forces
Over for den kinesiske flåde sigter den amerikanske flåde efter den asymmetriske magtbalance i Stillehavet
For et par dage siden lancerede skibsværfterne i Dalian, i den nordøstlige del af landet i Liaoning-provinsen, samtidig 2 nye Type 052D destroyere, den 27. og 28. enheder af denne klasse udpeget i NATO under koden Luyang III, mens 5 andre skrog blev observeret på forskellige niveauer af finish på denne side. Som med tidligere år er der næppe tvivl om, at 2023 vil se ankomsten af 7-9 nye destroyere til People's Liberation Army Navy. 157 meter lange for en deplacement på 7.500 tons, disse skibe...
Læs artiklenSkal vi genoverveje flådeartilleriets potentiale til kombattante overfladeskibe?
I begyndelsen af 2000'erne begyndte den amerikanske flåde at designe en ny klasse af tunge destroyere, DD-21-programmet, udpeget som "Landward Attack Destroyers". Programmet vil afføde Zumwalt-klassen, et skib på 190 meter til en lastet deplacement på næsten 16.000 tons, med stor stealth og en særlig lav linje på vandet for at reducere sårbarheden over for missiler. Ud over de 20 Mk47 vertikale affyringssystemer på 4 siloer, der hver rummer 4 kort- og mellemdistanceluftværnsmissiler ESSM eller et Tomahawk krydsermissil, var skibets hovedbevæbning baseret på 2 nye...
Læs artiklenVil Sydkorea med CVX-programmet bygge det ideelle hangarskib til eksport?
I begyndelsen af 2000'erne var den sydkoreanske forsvarsindustri stadig i sin vorden, selvom den allerede havde designet visse pansrede køretøjer såsom den tunge K1 kampvogn, K200 pansrede kampkøretøj eller Donghae lette korvetter. Siden da, i afhængighed af betydelige teknologioverførsler i forbindelse med dets erhvervelse og lokale produktionsprogrammer, men også på den generelle ubevægelighed for vestlige våbenproducenter mellem slutningen af den kolde krig og midten af 2010'erne, steg Seoul til podiet for designere og producenter af avanceret militærudstyr, såsom inden for landkamp med en familie af tunge pansrede køretøjer...
Læs artiklenDisse 7 teknologier, der vil transformere krigsførelse i 2030
Siden starten af den russiske aggression mod Ukraine har mange analyser, herunder på denne side, fokuseret på de forskellige erfaringer, som disse meget højintensive kampe har bragt frem i lyset, såsom tankens nu indiskutable rolle, men også artilleri, kyst- eller luftværnsforsvar, og selvfølgelig droner, for kun at tale om det teknologiske spørgsmål. Og faktisk har mange hære udviklet deres militære planlægning i de seneste måneder netop for at reagere på disse lektioner. Sådan påbegyndte Polen en hidtil uset indsats for at rekonstruere en meget magtfuld landstyrke, der justerede 6 divisioner,...
Læs artiklenCanberra, London og Washington præsenterede en solid strategi for at udstyre Australien med atomangrebsubåde
Købet af atomangrebsubåde (SNA) af Royal Australian Navy (RAN), annonceret for 18 måneder siden nu som en del af oprettelsen af AUKUS-alliancen mellem Australien, Storbritannien og USA, havde rejst mange spørgsmål om den reelle gennemførligheden af et sådant program, men også om omkostningerne, som uden tvivl vil være meget høje for at tillade RAN at gå fra 6 konventionelle ubåde fra Collins-klassen til 8 SNA'er af amerikansk eller britisk design, selvom landet ikke har en civil atomindustri. Præsentationen, under AUKUS Event i San Diego...
Læs artiklenHvorfor er krydseren igen ved at blive en troværdig mulighed for verdens flåder?
Den 9. juli 1995 gik USS Port Royal i drift, den sidste krydser af Ticonderoga-klassen, der sluttede sig til den amerikanske flåde, men også den sidste krydser produceret i Vesten, eller i det mindste betegnet som sådan. På planetarisk skala blev den kun fulgt af den russiske atomslagkrydser Piotr Veliki (Peter den Store), den 3. og sidste enhed af Kirov-klassen, der blev tilsluttet den russiske flåde i 1998 efter 15 års konstruktion, og at de sidste 3 enheder blev aflyst efter sovjetblokkens sammenbrud. Efter dette producerede ingen af verdens største flåder en krydser, indtil...
Læs artiklenStrategi afsløret vedrørende Australiens erhvervelse af atomangrebsubåde
Efter afslutningen af SEA 1000-programmet, der blev tildelt den franske flådegruppe for konstruktionen af 12 konventionelt drevne oceangående ubåde, og meddelelsen om dannelsen af AUKUS-alliancen, der samler Australien, Storbritannien og staterne, hvoraf et af målene skulle forsyne Royal Australian Navy med atomangrebsubåde, har spekulationerne været lige så talrige som Canberra-myndighedernes benægtelser. For mange iagttagere, faktisk, og ikke uden objektive grunde, ville denne omstilling, der blev foretaget af Canberra, være både meget vanskelig og meget dyr at gennemføre, for ikke at nævne de mange teknologiske og industrielle hjulspor, som den...
Læs artiklenFindes der en pilot for den franske forsvarsindustrielle strategi?
Med krigens tilbagevenden i Europa og den hurtige forværring af spændingerne mellem store militærmagter i Asien og Mellemøsten befandt den franske forsvarsindustri sig på få måneder et stort interessecenter både for medierne end for en række politiske personligheder, der ser ud til at opdage tilstanden af forfald af hærens lagre af ammunition og reservedele, eller forsinkelser i fremstillingen af bestemt udstyr, såsom Cæsarkanonen. Nu går der ikke en uge uden en meddelelse om forsvarsindustrien, hærene eller den næste militære programmeringslov, samt kommentarerne om, at...
Læs artiklenVil Tyskland efter Italien også anskaffe sig superdestroyere?
Flåden havde under den kolde krig været det dårlige forhold til de væbnede styrker i Forbundsrepublikken Tyskland. For Bonn var målet både at begrænse sine egne magtprojektionskapaciteter, der er iboende i flåderne på åbent hav, i overensstemmelse med dens forfatning, og at reagere på et specifikt NATO-behov, nemlig at kontrollere Østersøen, som kun BRD og Danmark havde , på det tidspunkt, kyster på dette hav. Faktisk favoriserede Bundesmarine relativt kompakte skibe tilpasset de specifikke behov i Østersøen og Nordsøen, eksemplet...
Læs artiklen