Tag: EU

Det er et godt tidspunkt at forlade de afskrækkende investeringer fra budgetunderskuddet

Frankrig investerer hvert år mellem 5 og 7 milliarder euro for at finansiere den vigtigste del af sit forsvar, nemlig dets nukleare afskrækkelse. Den franske afskrækkelse er designet til at holde enhver modstander i skak, der er afhængig af 4 triomphant-klasse ballistiske missilubåde, hver bevæbnet med 16 M45 og M51 interkontinentale ballistiske missiler, samt to eskadroner af Rafale jagerfly bevæbnet med ASMPA supersoniske atommissiler. landet eller dets strategiske interesser, selvom det selv er udstyret med en afskrækkende kraft. I de kommende år, med udviklingen af ​​nye 3. generations nukleare ballistiske missil-ubåde...

Læs artiklen

Antiballistiske missiler: 4 væsentlige argumenter til fordel for MBDA til det europæiske EHDI-program

I november 2019 gik Finland, Italien, Holland og Portugal med Frankrig i spidsen sammen inden for det nye European Structured Permanent Cooperation, eller PESCO, for at designe et nyt anti-ballistisk system, der er i stand til at imødegå nye trusler, herunder missiler og hypersoniske svævefly under TWISTER-programmet. Et år senere besluttede Berlin at tilslutte sig programmet, efter at Washington havde opgivet MEADS-programmet. For det franske MBDA og dets italienske partner Aliena Aerospace var der ingen tvivl om, at det fremtidige program ville blive afprøvet af disse to lande, idet de to selskaber, med den franske Thales, i centrum...

Læs artiklen

Sverige tilslutter sig Finland for at tilslutte sig NATO

Siden slutningen af ​​Anden Verdenskrig har Sverige og Finland delt skæbne fælles i Europa. De to lande bibeholdt således en neutral holdning gennem hele den kolde krig, tilsluttede sig hverken NATO eller Warszawapagten, og endte ikke med i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på trods af en dyb demokratisk kultur og tætte forbindelser med landene i Vesteuropa, og dramatiske episoder som f.eks. den svenske statsminister Olof Palmes missionat. Efter sovjetblokkens sammenbrud sluttede Stockholm og Helsinki sig sammen til Den Europæiske Union i 1995, men uden nogen trussel fra Østen, hverken...

Læs artiklen

Med leveringen af ​​slovakiske S-300PMU'er skifter Vesten i høj gear for at støtte Ukraine

Mens Vesten siden begyndelsen af ​​konflikten havde været begrænset til at reagere på den internationale scene mod Rusland, især ved kun at levere let eller defensiv oprustning til Ukraine, ser dynamikken ud til at have udviklet sig betydeligt i de seneste dage. Efter annonceringen af ​​leveringen af ​​adskillige dusin T-72M1 kampvogne og BMP-1 infanteri kampvogne fra reserverne af den tjekkiske hær, er det således Slovakiets tur i dag til at annoncere overførslen af ​​dets unikke S-300PMU langdistance luftværnsbatteri til Ukraine, bekræftes oplysninger af den slovakiske premierminister Edouar Heger på Twitter. Storbritannien, fra dets...

Læs artiklen

Finland ansøger om at blive medlem af NATO

Under hele Den Kolde Krig opretholdt Finland, som deler en 1300 km grænse med Rusland, en neutral holdning over for Sovjetunionen og vestblokken. Hvis det ligesom Sverige blev medlem af Den Europæiske Union i 1995, havde det aldrig vist noget ønske om at gøre det samme over for NATO. Tværtimod var flertallet af den finske offentlige opinion for et par måneder siden imod en sådan tilgang, selv om Helsinki i flere år havde rykket tættere på USA og vestblokken militært og tog afstand fra Moskva. Krigen i Ukraine vil i dette land have skabt en dyb…

Læs artiklen

Bør den europæiske militærstøtte til Ukraine øges?

Meget få, selv blandt de bedst informerede, havde forestillet sig, at den russiske særlige militæroperation efter 5 ugers kamp ville være så indesluttet af de ukrainske forsvarere, og at de russiske hære også ville have lidt materielle og menneskelige tab. Men i dag, på trods af sin ekstraordinære ildkraft og luftvåben, er det den russiske hær, der går ind i en defensiv position på mange fronter og endda trækker sig tilbage i lyset af visse ukrainske modangreb, især omkring Kiev. Men denne opfattelse givet af både de vestlige medier og af den meget effektive ukrainske krigskommunikation tillader ikke...

Læs artiklen

Kan Rusland stadig påtvinge sig selv militært i Ukraine?

"Den særlige militæroperation i Ukraine forløber efter planen". Sådan præsenterede general Igor Konashenkov, talsmand for det russiske forsvarsministerium, sin daglige briefing i går, torsdag den 10. marts, efter 15 dages krig. Mange oplysninger modsiger dog radikalt dette udsagn, og det ser tværtimod ud til, at denne militæroperation, som kun skulle være en formalitet for den supermægtige russiske hær, er ved at blive til et sandt hengemyr for Vladimir Putin. Stillet over for rystende tab i mennesker og materiel, en vanskelig udvikling, udspilede linjer, en ukrainsk modstand, der er meget mere effektiv og beslutsom end forudset, samt en reaktion og mobilisering...

Læs artiklen

Hvordan vil krigen i Ukraine ændre strategisk planlægning i Europa?

For bare 3 uger siden troede meget få i Vesten på, at Rusland faktisk ville føre en global angrebskrig mod Ukraine. For mange havde udsendelsen af ​​russisk styrke omkring Ukraine til formål at få præsident Zelensky til at bøje sig over sit NATO-medlemskab og status for udbryderrepublikkerne Donbass. For de bedst informerede, ligesom generalstaben for de franske hære, og som vi diskuterede i en artikel af 23. februar, opvejede de militære og politiske risici forbundet med en sådan offensiv ikke de potentielle fordele, så en sådan beslutning virkede irrationel og derfor lidt...

Læs artiklen

Vil Frankrig tilpasse sin forsvarsindsats til Tyskland?

Blandt de dybe geopolitiske omvæltninger forårsaget af den russiske offensiv i Ukraine er den meddelelse, som den tyske kansler Olaf Scholz søndag den 27. februar udsendte til Forbundsdagen om den massive stigning i den tyske forsvarsindsats, utvivlsomt den, der vil få flest konsekvenser i Europa. på mellemlang og lang sigt. For at bryde med 30 års kronisk underinvestering fra Bundeswehr, som fik den tyske stabschef til offentligt at advare Berlin om dens hæres forværrede operationelle kapaciteter fra den første dag af konflikten i Ukraine, annoncerede Berlin en plan, der havde til formål at modernisere den tyske hære på kort sigt med...

Læs artiklen

Den Europæiske Union indsætter et cyber-hurtigreaktionshold for at beskytte Ukraine

For omkring ti dage siden blev flere ministerielle websteder og de 3 vigtigste ukrainske banker ramt af et massivt cyberangreb af denial of access-typen eller DDOS. I næsten 24 timer blev disse strukturers kommunikationskapacitet og tjenester således lammet af dette angreb, hvis oprindelse blev tilskrevet grupper af russiske hackere. I den nuværende kontekst med ekstreme spændinger er de ukrainske myndigheders kapacitet til at opretholde funktionelle kommunikationskanaler med befolkningen og til at opretholde aktive banktjenester for befolkningen lige så afgørende som de operationelle militære reaktioner fra dens...

Læs artiklen
Glemt adgangskode
Indtast venligst din e-mail-adresse eller dit brugernavn nedenfor.
 
Identifikation
 
 
✕
Meta-forsvar

GRATIS
VIEW